søndag den 26. november 2017

Caulier 28 Tripel

Købt for 1,85€ hos Delhaize, Namur for 33 cl. flaske.

Caulier navnet, som ikke skal forveksles med Brasserie Caulier fra Péruwelz, kan dateres tilbage til 1842. Bryggeriet fusionerede i 1950'erne og lukkede helt i 1971, hvor bryggerierne Artois og Piedboeuf overtog resterne i en hemmelig aftale med statsminister Leburton, hvilket blev starten for InBev. I 2009 genopfandt en restaurationskæde navnet med i Edmond Cauliers ånd med såkaldte "sukkerfrie" øl - dvs. øl med mindre sukker end 0,5 g pr 100 ml/100g. - samt uden tilsætningsstoffer, farver osv. Brygges hos De Proefbrouwerij.

Bryggeriets beskrivelse:
Dette er ikke en almindelig belgisk sukkerholdig trippel.

Selv om honningen stadig giver et indtryk af sukker, giver mango citrus fra 5 forskellige humler dig en usædvanlig lang og meget stabil smag i munden.

Ikke underligt, at denne øl vandt flere internationale priser og er året rundt på fad i top barer og restauranter.

Alkohol: 9%
Plato: 20
EBC: 23
IBU: 40,7

Kalorier: 50,4 kcal
Mellem skum. Aroma af honning og citrus. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter og tør malt, går over i citrus og honning. Kraftigt humlet, bitter, tør.

Påstanden om, at dette ikke er en almindelig trippel, er sand! Den er virkelig tung! Selvfølgelig nedgæret som en trippel skal, men med 9% uden tilsat sukker, bortset fra lidt honning, sætter sine spor. Den er virkelig tung og kraftig - hvilket ikke skal være den til last, men det fungerer ikke helt. Honningen er et frisk indtryk, men om det er smart med 5 forskellige humler på IPA niveau, der giver forskellige nuancer inden for citrus så det hele ender med noget udefinerbart citrus er en smagssag. Selv elsker jeg tunge og nedgærede bryg, men den ensidige citrus fungerer ikke helt. 4 glas!
 
Bryggeri: Caulier Developpement (La Maison Caulier) brygget hos De Proefbrouwerij
Øltype: Trippel

Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 9 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar