onsdag den 22. februar 2017

Bush de Nuits (Scaldis Prestige de Nuits)

Købt for 149 kr i Belgisk Bryg for 75 cl. flaske med korkprop.

Dubuisson er "Det ældste og mest autentiske bryggeri i Vallonien" i følge dem selv - i hvert fald gammelt, grundlagt i 1769 af Joseph Leroy, en forfader på moderens side af den nuværende ejer, Hugues Dubuisson, ottende generation. Bryggeriet har haft en omskiftelig tilværelse men siden start 90'erne med stor ekspansion.

Bryggeriets beskrivelse:
Bush de Nuits blev introduceret i 2008. For at skabe denne øl blev Bush de Noël lagret seks til ni måneder i egetræsfade, der tidligere blev brugt til at modne Bourgogne de Nuits-St-Georges, en af ​​de store Bourgogne vine. Øl dekanteres over i 75 cl flasker og anbragt i bryggeriets varme rum for at frembringe en andengæring.Det endelige resultat er fuldstændig overraskende. Dette er en øl med masser af karakter, en klar farve, vinøs aroma og en smags profil der nærmer sig vin ...En ægte opdagelse og stærkt anbefalelsesværdig! 
SmagenBush de Nuits er dyb ravfarvet med stærk aroma af modne frugter.Ud over de aromaer produceret ved gæring (overmodne bananer), der er slående strejf af røde og sorte frugter, der minder om portvin, Maury vine eller en meget moden Grenache. I aromaen findes overraskende indtryk af krydderier, vanilje og lidt brændt træ.Smagen er rig, fyldig og frugtagtig med toner af chokolade. Trods den klare tilstedeværelse af alkohol, er denne øls smag velafbalanceret med blot et spor af syrlighed.Endelig har denne øl en smuk, lang eftersmag. 
Information:Type: Belgisk Stærk Mørk AleFarve: Mørk rav% ABV: 13IBU: 21Platon: 24
Svagt skum. Aroma af let syrlig malt og mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let syrlig, let sød malt, går over i karamel og mørke frugter. Svagt humlet, let sød, let syrlig.

Som førnævnte Bush Prestige Scaldis Prestige er basen en normalt tilgængelig bryg, i dette tilfælde Bush De Noel, her blot lagret i brugte rødvins egetræsfade. Dermed fås lidt vildgær som bonus, da der jo altid samler sig vildgær i brugte fade.

Det ender groft sagt som en blanding en 2/3 Bush Noel og 1/3 Oud Bruin Flanders Brow, dog med ekstreme 13%. Med risiko for, det kan blive for voldsomt, så holder det lige præcis her. Oud Bruin smagen komplimenterer perfekt til den let sødere, mørke bryg, så den ikke føles sprittet men giver endda en frisk og liflig karakter. Til den let sødere side, men stadig balanceret så den er fuld behagelig. Selvfølgelig varm og vinøs, den let syrlige malt, karamel, bourbon vanilje og frugt smag holder længe. I dette tilfælde giver tilføjelsen virkelig mening og forbedring på en i forvejen fremragende bryg. Ægte sippeøl!

Den gamle, gnavne anmelder kunne ønske sig lidt kraftigere maltsmag og måske lidt mere humle, så var det en 6'er - nu må den nøjes med sikre 5 glas!

Bryggeri: Dubuisson
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand (hentet fra under bryggeriet), bygmalt, sukker, humle, gær.
ABV: 13 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar