torsdag den 19. januar 2017

Zeven Zonden Gula


Købt for €2,20 hos Dranken Geers, ølspecialbutik i Gent, 33 cl. flaske

Fantombryggeri i Kortrijk, produceres hos allestedsværende Gulden Spoor fra samme by. I 2010 bryggede Hugel sin første øl, Luxuria, den første øl i Zeven Zonden (Syv Synder) serien efter de bibelske Syv Dødssynder, serien forventes afsluttet i 2020.

Bryggeriets beskrivelse:
Gula er frådseri: Dette er en øl, der smager sp man længes efter mere. Den præsenterer den grådige synd på en umådeholden måde, som et rungende overæret øl med en rubinrød farve, en dejlig humlethed, en ivrig sødme og skamløs krydret. "Gula" er frådseri. Det er den mest glubende øl af Seven Sins serien.Denne gourmet smagende øl er yderst kompliceret. Når vi tænker på fråds, tænker vi på overflod, til ekstremer, og det er præcis, hvad denne øl indeholder: mange krydderier og alkohol (10%), og det har en kraftig sødme. Aromaen kan bedst beskrives som særdeles kompliceret.Ekstremt mange krydderier er observerbare: kardemomme, nelliker og kanel overvælder dig i næsen. Øllet kan lagres, det udvikler en unik duft med tiden. Smagen og eftersmag er meget fuld, sød men alligevel afbalanceret. I slutningen kommer en meget varm alkohol, der passer perfekt med den kraftige tilstedeværelse af sødme. 
Kraftigt, blivende skum. Aroma af sød karamel, lakrids og krydderier. Kraftigt karboneret, ufiltreret.

Smag af sød malt, går over i karamel, lakrids og krydderier, afsluttet med mørke frugter. Mellem humlet, sød.

Sød og tung mørk stærk belgisk ale med en bunke forskellige krydderier. Heldigvis hverken for sød eller tung, De mange krydderier overdøver humleprofilen, heldigvis med bitterhed nok, så bryggen ender nogen lunde balanceret - vel til den sødere side. Foruden de tilsatte krydderier kardemomme, nelliker og kanel, dominerer den søde lakrids og karamel, uden ristede maltnoter. Fin repræsentant i genren. 5 glas!

Bryggeri: Hugel, brygget hos Brouwerij Gulden Spoor
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale

Ingredienser: Vand, malt, humle, krydderier (
kardemomme, nelliker og kanel), gær
ABV: 10 % 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar