torsdag den 23. juni 2016

Rocket Monks On Mars

Købt på tilbud for 60 kr for to, normalpris 34,95 kr, hos Meny, Rotunden, Hellerup for 33 cl. flaske

Startet i efteråret 2014 af vennerne Thomas Schøn, der dermed stoppede hos Mikkeller, sammen med Kim Agersten og Ulrik Lehrskov-Schmidt. Københavnerbaseret men brygges på nedlagt slagteri i Haslev.

Fra etiket:
Fra Kaptajnens Logbog: Fundet i en gammel skrictorium uden for Bruxelles viste sig at være Livets Historie. Det fortæller historien om et broderskab af munke kaldet Cosmos' Orden, som tilsyneladende blev mere og mere hengiven over for en "rød planet". Ordrenen mente de burde forlade Jorden for at komme tættere på Gud. Nu er kun ét spørgsmål tilbage: Er der munke på Mars? Ingredienser: vand, byg malt, sukker, humle, Brettanomyces og økologisk appelsinskal. Brygget og aftappet i Danmark af Rocket Brewing Company.
Meget kraftigt, blivende skum. Aroma af citrus, koriander og frugt. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i citrus, koriander og frugt. Svagt humlet, let sød, let syrlig.

Ganske frisk og lovende aroma af citrus, koriander og frugt pirrer den utålmodige øldrikker de mange minutter, før den kraftige skum har lagt sig. Smager næsten som aromaen, blot med den funky smag af Brettanomyces som ekstra tilføjelse, ikke meget, men den er der! Overraskende sød af en trippel at være, men fin gærsmag fra den originale gær til sidst i smagsforløbet, hvor Brett'en mere fungerer som en mindre biting. Alkoholen mærkes let, endda fyldig, men kunne godt tænke mig mindre sødme og lidt mere funky smag, nu vildgæren er igang. 4 glas!

Bryggeri: Rocket Brewing Company
Øltype: Sur Vildgæret Tripple
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, sukker, gær, appelsinskaller og sandsynligvis koriander
ABV: 9,4 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar