søndag den 15. maj 2016

Grain d’Orge 3 Schténg


Købt for 23 kr. hos Belgisk Bryg for flaske med 33 cl.

Bryg bestilt af Café Drielandenpunt på stedet af samme navn, området hvor Tyskland, Belgien og Nederlandene grænser op til hinanden. Her en stor labyrint, Nederlandenes højeste kontinentale punkt, Vaalserberg med 332,7 m, og selvfølgelig førnævnte café.

Kraftig, blivende skum. Aroma af karamel, mørk kandis, tyggegummi og mørke frugter. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød, ristet malt, går over i kaffe, krydderier og brød. Svagt humlet, tør, let bitter.

Aromaen giver forventninger om sukkersød kandis og tyggegummi-gær, men smagen har helt anden karakter. Det er altså en ægte klassisk, ristet og let tør dubbel uden den store aromahumle eller bitterhed: Som genren foreskriver, kun med svag gærsmag, malten dominerer, men noter af især kaffe. Kompromisløs dubbel til de, der værdsætter den stil. 4 glas!

Bryggeri: Brasserie Grain d’Orge
Øltype: Dubbel

Ingredienser: Vand, malt, humle, gær
ABV: 6 % 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar