tirsdag den 9. februar 2016

Bavik Ezel Wit


Købt for € 0,82 hos Drankcenter Schotte, Waregem for 25 cl. flaske.

Siden 1894 har familiebryggeriet Brouwerij Baviks høje bygninger kendetegnet landdistriktet Bavikhove i Flandern hvor der produceres et rigt udvalg af øl og læskedrikke. Bag succesen for dette uafhængige bryggeri, er familien De Brabandere. I dag styrer fjerde generation dette bryggeri.

Fra etiket:
"Æsel" i Flandern er et kaldenavn for bestemte mennesker eller endda for hele områder. For befolkningen i denne region, bruges symbolet "Æsel" om en stædig person der er bevidst om sin egen kvalitet.
Denne rav lyse øl, brygget med råvarer af højeste kvalitet, blød smag, men fast karakter!
 Svagt skum. Aroma af koriander, citrus og banan. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød hvede, går over i koriander, banan, krydderier og let citrus. Svagt humlet, let sød.

Noget særpræget wit, der leder tankerne hen på de lidt tungere tyske weizen med forholdsvis tung maltsmag, tydelig og dominerende banansmag fra gæren, blandet med koriander samt svagt i baggrunden citrus og krydderier. Fyldig og letdrikkelig, men ikke helt som man forventer en wit. 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Bavik
Øltype: Belgisk Wit
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvede, humle, gær
ABV: 6,8 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar