torsdag den 12. november 2015

Rince Cochon Rouge


Købt hos Super U, fransk supermarked i Wormhout, 33 cl. flaske.

Producentens beskrivelse:
Rød øl fremstillet af stærk øl tilsat ægte, rød frugtjuice, fortrinsvis kirsebær. Meget mild smag, forholdvis tør og sød.
Så kører jeg helt til Frankrig efter fransk øl og så er den brygget af Haacht, som absolut ikke er blandt mine belgiske favoritbryggerier. Brandet Rince Cochon er ejet af Difcom, en fransk drikkevare importør dannet i 1979. Rince Cochon har været brygget af skiftende bryggerier, men siden 2010 af Haacht.

Svagt skum. Aroma af hindbær og kirsebær. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af sød kirsebær og hindbær. Meget svagt humlet, sød.

Den sødeste frugtøl jeg har smagt, det siger trods alt noget! På trods af den gennemtrængende sødme, føles alligevel en ubestemmelig bitterhed, der måske kommer fra juicen. En sød øl blandet med frugtjuicen skulle vel egentlig ende sådan, men selvsagt alt for sød for ølelskere - og sandsynligvis også for alle andre. 2 glas!


Bryggeri: Produceret af Difcom, brygget af Haacht
Øltype: Frugt-/grøntsagsøl
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, frugtjuice, gær (og sandsynligvis en stor del sukker)
ABV: 7,5 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar