onsdag den 30. september 2015

Störtebeker Schwarz-Bier


Købt i grænsehandel for omk. 70 kr. for 6x50 cl. flasker med forskelligt indhold.

Störtebeker BrauManufaktur blev grundlagt i 1827 i Stralsund for at servicere de lokale badebyer. Bryggeriet blev forskånet for bombetogter i 2. Verdenskrig, men kvaliteten dalede i DDR tiden. I 1991 overtaget af Nordmann-brødrene, i 2010 kun ejet af Jürgen Nordmann.

Bryggeriets beskrivelse:
Urt: 12,5%
Alkohol: 5%
Skænkningstemperatur: 16°C
Humle: Let humlet med Tradition giver blød, ristet smag i forgrunden
Malt: Mørk, ristede og caramalte giver øllet sin matsorte, ristet smag og aroma af kaffe og mørk chokolade.
Kraftig skum. Aroma af karamel, kaffe og chokolade. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød, ristet malt, går over i karamel, kaffe og chokolade. Svagt humlet, let sød.

Groft sagt er Schwarzbier en undergæret stout, desværre mangler de tit stout'ens diversitet, kompleksitet og de er sjældent humlet med smagbar aromahumle. Humlen kan lige anes som noget krydderi, men ellers ligner den så mange andre Schwarzbier, her mangler modet til overraskelse eller bare lidt udskejelse. Ristet malt, karamel, afsluttet med kaffe, chokolade og lidt brød til sidst - det er åbenbart som kunder forventer en Schwarzbier, her udfylder den sin rolle. 4 små glas!




Bryggeri: Störtebeker Braumanufaktur
Øltype: Schwarzbier
Ingredienser: Vand, bygmalt, ristet malt, caramalt, humle (Tradition), gær
ABV: 5 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar