lørdag den 14. juni 2014

La Caracole Saxo


Købt for 20 kr. hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Startede som et brygværtshus i det 18'ende århundrede af Monsieur Moussoux indtil en storm i 1939 ødelagde bygningen, solgt til Monsieur Lamotte der fortsatte indtil 1971. I 1994 genåbnet af Jean-Pierre og François Debras Tonglet fra Namur, som omdøbte det til "Brasserie Caracole". Som det sidste bryggeri i Europa, varmes de gamle kobberkedler op med et bål af træ!!! Der brygges én gang om ugen med en årlig produktion på 1600 hl hvoraf en stor del går til eksport. Kilde: wikipedia, Dinant Touristbureau

Kraftig skum. Aroma af sød malt, krydderier og frugt.Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i krydderier og frugt. Mellem humlet, let bitter.

Frisk, krydret og forholdsvis kraftig humlet lys stærk belgisk ale - den krydrede, friske og piplende smag ligger først på tungen, hvorefter den kraftige, varme alkolhol mærkes - uden det på noget tidspunkt føles sødt. Endnu en pæn repræsentant for den moderne belgiske bryg. 3 sikre glas!

Bryggeri: La Caracole
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 7,5 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar